Udvalgte kundecases

Ditte fra Ernstcoachings oplevelse

Billeder med masser af personlighed
Jeg får de fleste af mine kunder via sociale medier, så derfor besluttede jeg mig for at investere i en fotograf, der tydeligt kunne vise, hvem jeg er.
For mig var det afgørende, at fotografen skulle kunne fange min personlighed og energi troværdigt. For kunder køber kun af mennesker, de kan ’mærke’.
På LinkedIn var jeg flere gange stødt på Jeppes Mehlsens billeder, og jeg kunne rigtig godt lide hans skarphed, og så gjorde det mig nysgerrig, at han ikke bruger filtre og Photoshop, men insisterer på at indfange personen foran linsen – autentisk og upoleret. 
Jeg tjekkede Jeppes billeder på Facebook og Instagram og fulgte med i de videoer, han lagde op –  det overbeviste mig om, at vi ville have god kemi.


Et trygt og meget behageligt samarbejde
Da jeg kontaktede Jeppe og forklarede mit behov i telefonen, var han super behagelig  – og lyttende. Det var helt tydeligt, at han gjorde sig umage for at sætte sig ind i, hvad jeg ønskede mig.
Kort derefter sendte Jeppe mig en mail med en grundig skudplan med en række gennemtænkte ideer til, hvor og hvordan, vi kunne få de billeder, jeg ønskede mig. Den udførlige plan gjorde, at jeg på forhånd kunne slappe af og følte, at jeg bare skulle møde op – og at Jeppe havde helt styr på resten – og jeg havde en klar idé om, hvad jeg kunne forvente. 
Da vi mødtes, føltes det afslappet og trygt. Samtidig imponerede det mig, at han netop havde fået en god idé til et ekstra billede, som vi afprøvede med det samme med godt  resultat.
I løbet af vores tid sammen, var Jeppe god til både at instruere mig, så han var sikker på, jeg fik gode billeder med hjem – og han gav mig mulighed for at byde ind og eksperimentere. Som fotograf fik han mig faktisk til at slappe så meget af, at jeg følte mig fri til at lege med lidt større armbevægelser på nogle af billedere. Roligt og sikkert fik Jeppe taget mig med rundt til de forskellige locations, han havde forberedt hjemmefra.

Billederne løfter min virksomhed
Da jeg fik tilsendt billederne fra Jeppe, kunne jeg ba
re mærke, at det var så meget mig, og jeg følte mig helt hjemme i mine billeder. 
Jeg har fået virkelig god respons på billederne, og når jeg poster mine indlæg på de sociale medier, bliver jeg lidt stolt over, hvor professionelt mine indlæg nu ser ud – billederne løfter min tekst og forstærker budskabet. Billederne er en investering, der gør min virksomhed synlig.
Jeg vil helt sikkert bruge Jeppe igen og anbefaler ham varmt til dig, der gerne vil have billeder, der ærligt og autentisk afspejler, hvem du er.   

 


◊◊◊

Frivilligværket Randers oplevelse

Stemningsfulde billeder i sidste øjeblik
Vi kom i kontakt med Jeppe Mehlsen ved et tilfælde, og det har været en stor berigelse for os lige siden. Et par timer inden et arrangement som vi skulle afholde i september 2017, måtte vores fotograf melde fra. Via vores netværk fandt vi frem til Jeppe, som var så sød at springe til i sidste øjeblik, og resultatet blev nogle levende og stemningsfulde billeder med alle de vinkler, som kun en dygtig fotograf kan spotte.

Mange positive tilbagemeldinger
Herefter har vi arbejdet sammen med Jeppe ved flere lejligheder. Han kommer altid med hovedet fyldt af ideer, og vi er derfor super trygge ved, at give ham frie tøjler til at tage billeder på sin måde. Samtidig er Jeppe super god til at lytte til de ting, som vi godt kunne tænke os. Vi bruger billederne flittigt i vores daglige kommunikation og arbejde med at synliggøre frivilligheden i Randers og omegn. Billederne optræder på sociale medier, hjemmeside, tryksager m.m., og vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på dem.

En lille ide blev til et stort fælles projekt
I december kunne vi med Jeppes store hjælp offentliggøre 24 super flotte portrætter af lokale frivillige som julekalender på vores sociale medier. Faktisk synes vi, at de var så gode, at de ikke blot skulle have et digitalt liv. Vi besluttede derfor, at lave dem til en fotoudstilling med titlen ”Frivillighedens mange ansigter”, som i 2018 og 2019 skal rejse rundt i Randers og omegn som en hyldest til den lokale frivillighed. Dette var en lille ide, som pludselig blev til et stort og spændende projekt takket være Jeppes fantastiske håndværk.

Vi giver Jeppe en stor klapsalve og en varm anbefaling herfra 🙂
Louise og Anne-Mette,
Frivilligværket Randers